Få ledelsescoaching og afhjælpning af stress på arbejdspladsen

Det kan være hårdt at drive en produktionsvirksomhed. Uanset om det er ens egen, eller man er hyret til opgaven.

Ledere står tit alene med deres beslutninger, fordi det ikke virker naturligt at inddrage andre i dem.

Derfor kan en uvildig og fortrolig coach have stor værdi. Og den værdi vil vi give vores medlemmer.
 
Til den opgave har vi indgået et samarbejde med Hanne Bundgaard som ny associeret seniorrådgiver.

Hun har over 20 års erfaring som leder. Som coach har hun specialiseret sig i at hjælpe med at nå mål og skabe positive forandringer.
 
Vil du vide, hvordan Hanne kan hjælpe dig med at få et bedre arbejdsliv?

Send hende en mail på hb@dkpu.lindapoulsen.com eller ring på 31 36 69 00.

Velkommen til Bolig-Art

Bolig-Art er en af Danmarks største producenter af skræddersyede gardiner, hynder og andre tekstiler til boliger. Og så er de lige blevet medlem nummer 70 hos os 12

Virksomheden blev etableret i 1997, så der er mange års erfaring med at løse udfordringerne for kunderne på en god måde.

Nu er tiden kommet til at en strategisk opgradering af produktionen, så vi skal se nærmere på mulighederne for at digitalisere og optimere over hele linjen. 

Vi byder velkommen og ser frem til samarbejdet.

Velkommen til Træfolk

Træfolk designer og producerer møbler, som man har lyst til at passe godt på (og måske en dag give videre til sine børn).

Målet har fra begyndelsen i 2017 været bæredygtig produktion af træmøbler i høj kvalitet.

Alt træet kommer fra FSC-skov, hvor der plantes lige så meget, som der fældes. Og overskudstræ indgår i produktionen af små produkter.

Som vores nye medlemmer skal Træfolk have hjælp til at søge om udviklingsmidler til grøn omstilling, digitalisering og produktionsoptimering. Vi ser frem til at sætte os til plankebordet og indlede samarbejdet.

Ny rådgiver med speciale i certificeringer

Hvis du har brug for CE-godkendelse af dine produkter og maskiner eller hjælp med andre certificeringsopgaver, kan vi nu også hjælpe med det.

Vores nye associerede seniorrådgiver, Jørgen Sandvad Ulriksen, har som maskinmester specialiseret sig i at få styr på CE-mærkningsprocessen hele vejen fra start til slut.

Udgangspunktet er altid producentens og produktets virkelighed, så du kan være sikker på at få den bedste løsning, der overholder EU-lovgivningen.

Tag fat i Jørgen på jsu@dkpu.lindapoulsen.com og få godkendelserne på plads.

Velkommen til AnnTex

Måske har du lige været på sommerferie med vores nyeste medlemsvirksomhed uden at vide det.

For AnnTex er Danmarks førende leverandør af skræddersyede madrasser og tæpper til campingvogne, autocampere og både.

Ann Kjær er den selvlærte ejerleder bag AnnTex, og hun har rigeligt at se til.

Derfor skal vi hjælpe med at optimere processer i produktionen og kigge på relevante puljemidler for virksomheden.

Hun har også sikret sig en plads i vores produktionsledernetværk, hvor vi snart holder første møde.

Vi glæder os til at byde velkommen i virkeligheden.

Velkommen til JWL

JWL A/S udvikler og producerer trykluftværktøj og tilbehør af høj kvalitet til kunder i hele verden. Hele 90 % af omsætningen er på eksportmarkeder.

Alle JWL’s produkter bliver produceret på fabrikken i Hedensted. JWL’s udvikling, innovative løsninger og effektive produktion har gjort nogle af de største spillere på markedet til en del af kundebasen.

Et eksempel på de innovative løsninger er den nye, patenterede og 100 % tætte pumpeventil til dæk – QT Connector.

Under pandemien blev flere store eksportmarkeder – herunder USA – lukket ned. Men nu er der igen fuld knald på ordretilgangen. Det har afsløret et behov for at gennemgå forskellige processer i virksomheden. Vi skal i første omgang hjælpe med at finde de mest åbenlyse flaskehalse i de tværgående processer.

Senere skal vi også se på, hvordan vi kan hjælpe med at sikre JWL en solid forsyningskæde.

Velkommen til Husum Water

En af Europas førende producenter af naturligt mineralvand på flasker er blevet en del af vores forening.

Måske kender du allerede Husum Waters brands Istidskilden, Wunderkind og Aqua Nordic.

Alt fra virksomhedens kildevand til øko-sodavand er fremstillet af naturligt mineralvand fra egne kilder.
 
Hvis din virksomhed har kildevand med eget logo på, kan det også sagtens være fra Husum Water. Tapperiet bruger 100 % genbrugsplast, og alle produkter på det danske marked er klimaneutrale.

Nu er målet at effektivisere de interne processer. Vi skal sammen i gang med at se på, hvordan processerne fra bestilling til produktion kan foregå så automatiseret som muligt.

Velkommen til SolarVenti Danmark

SolarVenti Danmark er fjende nummer 1 for dårligt indeklima.

Siden 1981 har virksomheden udviklet og produceret solvarmeprodukter. I begyndelsen var det med fokus på at give sommerhuse godt indeklima hele året.

I dag er den patenterede SolarVenti luftsolfanger med indbygget ventilator og solcelle på markedet i 30 lande.

Sortimentet indeholder nu også løsninger til almindelige huse, swimming pools, garager og erhvervsbygninger.

Vi ser frem til at støtte op om eksportsuccesen med rådgivning og hjælp inden for især marketing.

Billede viser et hus med solar venti produkt

Velkommen til Jørgen Brandt

Sig hej til Jørgen! 👋

Jørgen Brandt er lige begyndt som ny seniorrådgiver hos os. Det er også cirka det eneste nye ved ham, for han har den helt rette mængde mos på kølerhjelmen til vores medlemmer.

Han har stået i spidsen for opstart, Lean-ledelse og udvikling af en række fabrikker i Danmark og udlandet. Brancherne spænder vidt fra fødevarer til støberi.

Jørgen er allerede i gang med at se nærmere på, hvordan produktionen kan blive hamrende effektiv hos et par af vores medlemsvirksomheder.

Velkommen til Mouritsen

Mouritsen er blevet medlem af DKPU for at få vores støtte og input til virksomhedens fremtidige udvikling.

Måske har du hørt firmanavnene Pieter Mouritsen eller Airtech før.

Det er de to, der nu er blevet én og samme spændende produktionsvirksomhed, som producerer en lang række løsninger til offshore-sektoren, væskehåndtering og overfladebehandling.

Vi er glade for at byde Mouritsen velkommen og glæder os til at hjælpe med den videre digitalisering og automatisering af virksomheden.

Pieter Mouritsen - bronze medlem hos DKPU

Tilmeld dig vores nyhedsmail

og følg os på LinkedIn